At blive afleveret i dagpleje betyder adskillelse fra mor og far og de hjemlige rammer og regler. Derfor kan nogle børn blive kede af det eller forvirrede over at skulle sige
farvel. Det er helt naturligt, at barnet sommetider græder ved afleveringen. Ofte stopper gråden, så snart I har sagt farvel og er ude af døren. Så
indstiller barnet sig på at være i dagpleje og har en god dag her. Det er lige, når barnets to verdener støder sammen i min baggang, det kan være svært. Derfor råder jeg jer til at gøre afskeden så
kort som muligt, hvis barnet græder. I kan oftest ikke berolige det alligevel, da barnet godt er klar over, at I skal gå før eller siden. Overlad det trygt til mig at trøste.
Jeg ved, hvor hårdt det er at skulle gå fra sit grædende barn. Det river i hjertet, og man har mest lyst til at tage barnet med sig igen. Derfor trøster jeg alt hvad jeg kan, og sender altid en sms til jer,
så snart barnet er roligt igen. Så kan alle få en god dag.
Af hensyn til miljø
og sovende naboer, må I gerne parkere bilen på vejen og slukke motoren, når I afleverer barnet.