Fordele ved at vælge en privat pasningsordning

Ved at vælge en privat pasningsordning, kan I selv bestemme, om det skal være mig, der skal passe jeres barn. I kan komme på besøg, se mit hjem, vi kan tale om jeres forventninger og I kan høre, hvad jeg tilbyder og forventer af jer. Ud fra dette kan I træffe jeres beslutning.

 

I kan komme på besøg allerede under graviditeten, så I kan blive skrevet op til en plads. Også under barselsorloven kan I komme på besøg, så barnet får en tryg og genkendelig start i dagplejen. Det er en stor tillidssag at aflevere det kæreste man har til fremmede, og jeg lægger stor vægt på, at kemien passer mellem os. Det er det bedste grundlag for tillid og godt samarbejde.

 

I samarbejde med forældrene kan jeg kontakte sundhedsplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog el.lign. hvis jeg oplever, at et barn har behov for lidt ekstra. Sammen kan vi strikke det bedste forløb sammen for barnet.

 

Jeg er tilknyttet en virkelig sød og kompetent dagplejepædagog, som hvert år kommer på planlagt besøg. Derudover kommer hun på uanmeldte besøg for at sikre børnenes trivsel. Hun er samtidig en sparringspartner, hvis jeg har behov for det.

 

Hvis jeg bliver syg, er det som udgangspunkt forældrenes ansvar at passe børnene. Heldigvis har jeg et fornuftigt helbred, og bliver hurtigt rask. Desuden bliver jeg vaccineret mod influenza.

Hos mig kommer der ingen gæstebørn, så der er altid den samme stabile børnegruppe, som jeg kender indgående. Jeg kan bruge al tiden på at lege med og udvikle børnene, da jeg ikke er underlagt kommunale krav om dokumentation. Jeg har en lukket facebookgruppe, hvori jeg dagligt skriver lidt om dagen og planer fremover. Her lægger jeg også artikler og anden relevant viden. Jeg arbejder ud fra de styrkende læreplaner, og har hele tiden øje for barnets trivsel og  udviklingstrin. Jeg tager jævnligt på kurser (om aftenen, så det ikke giver lukkedage) om børns udvikling, motorik, kommunikation og førstehjælp. Disse kurser arrangerer jeg sammen med de andre private børnepassere i Varde kommune. Vi mødes også et par gange om året til møder og legedage. 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.06 | 09:47
Ledige pladser har modtaget 6
14.01 | 13:31
Privat pasning har modtaget 2
14.01 | 13:30
Hvem er jeg? har modtaget 8
03.09 | 08:18
Kontakt har modtaget 3
Du kan lide denne side